Lektion 10: Valg mellem investeringer.

Hov - nu er en ny uge er gået. Det er på tide at øge sværhedsgraden.
Fundamentalprincip 2 siger, at når du vælger mellem to investeringer, så vælger du altid den investering, der giver den højeste kapitalværdi.
Til lektion 9 læste du kapitel 4. Det skal ses i sammenhæng med kapitel 3, så tag lige og læg dig ud i solen og læs kapitel 3 og 4 i sammenhæng. Det giver både D-vitaminer og vitaminer til hjernen.

Teori

Fundamentalprincip 2 siger, at ved valg mellem to alternative investeringer, skal man tage den investering, der giver den højeste kapitalværdi.

Opgave

Sammenligning af investeringer
Juliane Esmaralda ser, at der er behov for bedre badefaciliteter på Fun-fabrikken. Mens man lavede vibrerende elektronik-gadgets, som fx ægge-ure, var behovet for lange varme bade ikke så udbredt. Men når man står og koger "Girls just wanna have fun"-jordbær-drik, så kommer man til at svede.
Juliane Esmaralda har fået to tilbud på renovering af baderummet. Det ene tilbud lyder på 600.000 kr. for renoveringen og årlige driftsudgifter til varme bade på 300.000 kr. pr. år. Det andet tilbud lyder på 1.800.000 kr. for renovering og opsætning af solceller og årlige driftsudgifter på 100.000 kr. pr. år.
Begge tilbud forventes at have en levetid på 10 år inden næste renovering og Juliane Esmaralda vil stadig bruge 8 % som kalkulationsrente.
Juliane Esmaralda er mest fristet af det andet tilbud, hvor tegningen er holdt i en sart rosa farve og hvor der er nogle flotte blandingsbatterier. Men hun kunne godt tænke sig en økonomisk argumentation også.
Hvad vil du anbefale Juliane Esmaralda?

Hov det er fredag - så må du hellere få en hjemmeopgave her


Nedenfor finder du hint til hvordan opgaven kan løses og et løsningsforslag. Hint og løsning er som udgangspunkt skjult, men klik på knappen, hvis du vil se dem.


Hint til opgaveløsningen

  • Hvad er beslutningsreglen?
  • Tegn investeringskalkulen - for begge alternativer
  • Beregn de relevante tal - ud fra den metode du vælger
  • Sammenlign med beslutningsreglen!
  • Prøv at løse opgaven, så du er godt rustet til den næste hjemmeopgave.

    Løsningsforslag

    Lektion 09: Valg mellem investeringer Lektion 11: Økonomisk levetid

    Bidragydere

    Brian Nielsen

    Brian Nielsen

    Cand merc i organisation og strategi. HD i regnskab og økonomistyring. Datanom i systemudvikling. Underviser på AAU siden 2000.